23948sdkhjf

FAKTA: Danmark er madspilds-duks blandt vores naboer

EU-Parlamentet kæmper for at komme mængderne af kasseret mad til livs. Blandt andet med bedre datomærkning.
Europæerne skal blive bedre til at forstå datomærkningen på deres fødevarer, og der skal ryddes ud i begrænsende lovgivning på området for datomærkning.

Det er en af anbefalingerne til EU-Kommissionen, der tirsdag er til afstemning i EU-Parlamentet.

Læs her om EU's problemer med madspild:

* Madspildet i EU er estimeret til at være på 88 millioner ton, eller 173 kilo mad per indbygger, per år.

* Produktionen og kasseringen af fødevarerne er estimeret til at udgøre 170 millioner ton CO2.

* Den største mængde mad går til spilde i Holland (541 kilo per indbygger, per år).

* Den mindste mængde mad spildes i Slovenien (72 kilo), Malta og Rumænien (76 kilo).

* Danmark er lige akkurat i den nederste halvdel af de madspildende europæiske lande - et spild på 146 kilo mad per indbygger om året.

Dermed spilder vi mindre mad end blandt andet vores svenske, tyske og finske naboer.

* 53 procent af de europæiske forbrugere forstår ikke betydningen af "bedst før" datomærkningen.

* 60 procent af de europæiske forbrugere forstår ikke betydningen af "sidste anvendelsesdato" mærkningen.

Kilder: Eurobarometer, Europa-Parlamentets hjemmeside

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079